For et par dage siden købte jeg en sparegris. Den er i porcelæn, hvid og rigtig fin.
Grisen er selvfølgelig til familiens nye lille guldklump.
Den lille fyr er jo født midt i en finanskrisetid. Derfor må han selvfølgelig straks og ufortøvet forsynes med en sparegris, så han kan begynde at spare op – til sin fremtid.
Vupti! Der kunne man lige for en enkelt gangs skyld vende den store stygge finanskrise til noget positivt. Krisen gav farmor her det perfekte alibi til at købe en fjollet lille gris til en dreng, der ikke er meget mere end en uge gammel.
