Jeg har gemt mine børns babysengetøj. Jeg kunne ikke få over mit hjerte at skille mig af med det. Så det har ligget øverst i et skab nu i mange år. Da så lille Sander var på vej, spurgte jeg de vordende forældre, om de måske kunne tænke sig et sæt sengetøj eller to til den lille, som hans far havde sovet i, da han var lille. Det ville de rigtig gerne.
Vi snakkede frem og tilbage om det, og jeg fandt de gamle fotos af sønnike som lille frem. Der var også nogle billeder, hvor man kunne se sengetøjet.
Alle parter syntes, at det kunne blive rigtig hyggeligt at genbruge sengetøjet.
Det viste sig så desværre, at dynebetrækkene er for små til lille Sanders nyindkøbte dyne. Standardmålene på en babydyne er tilsyneladende ændret, siden mine børn var små. Øv.
Hvis man er lidt fiks på fingrene kan man jo nok selv fikse en dyne, så den kommer til at passe. Så måske hitter vi ud af det alligevel.
Jeg har faktisk et enkelt sæt babysengetøj, som har en helt særlig historie. Min mormor (Sanders tipoldemor) købte stoffet – hvid bæk-og-bølge med små grønne bamser. Min mor (Sanders oldemor) syede sengetøjet. Jeg (Sanders farmor) fik det til min ældste søn (Sanders farbror), da han blev født. Min ældste søn brugte det altså først, det var i 1975. Min mellemste søn (Sanders far) har også brugt det og min yngste søn (Sanders anden farbror) har også sovet i det.
Hvor er jeg glad for, at jeg gemte det sengetøj.
