I vores have har vi nogle forskellige planter, som vi har fået af den ene og den anden. Sådan er det vist for de fleste haveejere. Man får en stikling her og en håndfuld frø der.
Alle de planter, vi har fået forærende, har en særlig betydning for os. Vi kan gå rundt i vores have og kigge og udpege de enkelte gaver, vi har fået.
Særlig stor betydning for mig har nogle syrenbuske i vores have. Dem fik vi som nogle ganske små aflæggere hjemme fra mine forældres have for mange år siden. Nu er de små aflæggere blevet til et par enorme buske, og mine forældre har jeg desværre ikke længere. Netop nu i år har vores mellemste søn fået aflæggere fra de selvsamme syrener til hans have, som han er ved at anlægge. Vi blev så glade for, at han havde lyst til at få aflæggere fra netop de syrener, som oprindelig kom hjemme fra hans mormor’s og morfar’s have.
Et andet sted i vores have myldrer det hvert forår med erantis. Når de kommer frem, tænker jeg på dem som en kærlig hilsen fra min far. Det var nemlig ham, der gravede nogle op hjemme i sin egen have og forærede mig. Siden er de blevet til rigtig mange.
Et andet sted i haven står en høstanemone, som vi også passer ekstra godt på. Den er en aflægger, vi har fået af min svigerfar, som heller ikke lever længere.
Når vi glæder os over – og værner om – de planter (eller noget andet), vi har fået af mennesker, vi har mistet – så synes jeg, det er en anerkendelse af det, de mennesker betød for os.
Planterne bliver på den måde et smukt symbol på, at vi stadig har dem, vi mistede, med os videre frem i livet.
