Alle, der kender mig, ved, at jeg ikke er ret vild med nips.
Jeg bryder mig ikke så meget om at have nipsting stående. Jeg elsker kønne ting, men de skal helst ha’ en funktion. Jeg er ikke til figurer og den slags, der bare står og “ser ud”.
Da alle ved det – og respekterer det – er jeg sædvanligvis forskånet for at få nips til jul og fødselsdag.
Sidste år oplevede jeg så undtagelsen, der bekræfter reglen.
Vi – Henrik og jeg – fik lige pludselig en dag hver en pakke af vores søn og svigerdatter.
Vi pakkede op – og kiggede glade på hinanden. Der skulle nemlig ikke meget fantasi til at regne ud, hvad indholdet af de to pakker betød.
To glascylindere med fyrfadslys i toppen. De er jo temmelig almindelige. Men indholdet!
Tja, indholdet betød selvfølgelig, at der var et barnebarn på vej. Så pludselig kunne jeg alligevel godt blive glad for en nipsting.
Stik imod alle mine “principper” står de to små bamsefiduser stadig her på skrivebordet. De gik jo hen og blev symboler på en meget lykkelig begivenhed i vores familie.
