Altså undskyld mig – men hvad sker der med tiden? Den farer afsted.
Da jeg var barn, var en kedelig søndag eftermiddag så lang, at det næsten ikke var til at holde ud. Sommerferien var så lang, at man kedede sig til bevidstløshed og savnede skolen i hvert fald de sidste to uger. For slet ikke at tale om den tid, der skulle gå fra 1. juledag og til det blev juleaften næste gang. Det var så lang tid, at det var helt uoverskueligt og næsten uudholdeligt.
I mellemtiden har tiden accelereret helt vildt.
Jeg har en mistanke om, at der sker noget med tidens hastighed, når man får børn. Det var i hver fald på det tidspunkt i mit liv, at tiden begyndte at speede lige lovlig meget op. Og den er blevet oppe i det høje gear lige siden.
For et lille øjeblik siden blev jeg farmor – i næste uge er guldklumpen tre måneder gammel. T r e m å n e d e r ! Jamen altså, det er jo ikke til at fatte.
En eller anden form for hastighedsbegrænsning kunne være på sin plads.
