Normalt er jeg ikke vild med at købe ind i butikscentre. Jeg kan slet ikke li’ at være der. Det første der sker, når jeg kommer ind i sådan et center er, at jeg vil ud igen. Så hurtigt som overhovedet muligt. Så som regel kommer jeg hjem med ca. halvdelen af de ting, jeg havde sat mig for at købe.
I dag var jeg alligevel på centertur. Helt og aldeles frivilligt. Jeg skulle nemlig slet ikke købe ind. Jeg var farmor på hygge-centertur. Farfar var også med og vi fungerede som en slags ekstra hænder (og mulighed for et ekstra bagagerum) for to travle, unge forældre, der skulle købe stort ind til barnedåb.
Så farfar’en og jeg promenerede hyggeligt rundt med lille Sander og blev slet ikke stressede af at være på centertur. Vi var endda så heldige at møde en bekendt, som vi endnu ikke havde pralet overfor om vores dejlige barnebarn. Herligt!
2 kommentarer
Du har da vundet et armbånd i min give away.
Sender du mig en postadreese pr. mail?
Klarbaek@vip.cybercity.dk
Til lykke!
Karen: Tusind tak! Jeg glæder mig meget til at modtage det fine armbånd. Mail med adresse er sendt 🙂