Jeg elsker efteråret – især september. Himlen er blå på en særlig måde i september. Dagene er stadig sommerlige, man kan være udendørs med bare arme. I skoven, hvor vi tit går tur, dufter der af muld og solvarm harpiks.
I haven er der stadig friske blomster, og vores pæretræ står segnefærdigt med grenene tynget næsten til jorden af frugt. Hyldebærrene er ved at få farve, men dem plejer fuglene at snuppe, før jeg når at få plukket nogle til saft. Der er brombær og hindbær, og der er rødbeder, der snart er klar til at blive syltet.
Om morgenen og om aftenen er der en snert af kulde i luften, og det begynder at kunne mærkes, at dagene bliver kortere.
Jeg kommer til at tænke på teksten til Det lysner over agres felt af Ludvig Holstein. Den sang har jeg altid syntes så godt om. Den beskriver hele efterårsstemningen så smukt. Allersmukkest er den, når det er Pia Raug, der synger. Jeg må høre den nu. Lige nu.
