Nej det er ikke rigtigt. Ingen tårer. Jeg tudede ikke, men jeg havde næsten lyst til det undervejs. Men blodet flød, og tandlægen svedte, så det dryppede ned i hovedet på mig.
Min tand var flækket og stod ikke til at redde. Så den skulle ud – ufortøvet. Bedøvelsen blev lagt og tandlægen trak den første halvdel af tanden ud. Det var ikke noget at snakke om. Den anden halvdel derimod ville overhovedet ikke ud. Der blev trukket og lirket og mejslet og regeret. Det varede halvanden time, og bagefter var Anders, min rare tandlæge og jeg begge to godt trætte.
Da tanden jo endte med nærmest at blive gravet ud af kæben fik jeg en recept på Penicillin til en uge for at forebygge infektion.
Her til aften har menuen stået på flydende kost – koldt endda for ikke af fremprovokere for meget blødning.
Pyha siger jeg bare. Havde jeg vidst, hvad det ville medføre, havde jeg sprunget de der popcorn over i lørdags! Så havde jeg stadig haft alle bisserne i behold.
Hvor er det let at være bagklog.
2 kommentarer
Stakkels dig. Tandlægebesøg er næsten aldrig rare – specielt ikke for pengepungen. Håber det går bedre i dag, selvom du nok skal leve af ymer og blødt brød i nogle dage. God bedring.
Susanne: Tak skal du ha’! Det går ok i dag, jeg har endda spist rugbrød til morgen. Bare jeg husker at tygge i den rigtige side, så går det. Og det skal jeg nok huske! 🙂