For nogle dage siden mødte jeg en dame, der bor her på vejen. Hun var i selskab med sit knapt treårige barnebarn. Hun ved godt, at jeg har et barnebarn på et halvt år. Hun nikkede hen imod sit eget barnebarn og sagde til mig: “I har noget at glæde jet til, når jeres bliver så stor”.
Den bemærkning har jeg gået og tygget lidt på. Det var absolut venligt ment, og jeg har heller ikke ondt nogen steder over det, der blev sagt. For der er jo netop så meget, man kan gå og glæde sig til. Jeg har da også af og til taget mig selv i at gå og fable om, at det bliver sjovt, når vi kan opleve dit og dat med Sander.
Der er bare det ved det, at jeg meget hellere vil koncentrere mig om at nyde ham præcis, som han er lige nu. Der er jo en udvikling i gang, der i forvejen går så lynende stærkt. Så hvis man også hele tiden er et skridt foran og glæder sig til det næste og det næste, så risikerer man da bare at miste fokus på det, der er at opleve og nyde lige her og lige nu.
4 kommentarer
Nyd, nyd, nyd – men det er rigtigt, at det bliver sjovere og sjovere. Hver alder sin charme.
Susanne: Lige præcis, og de forandrer sig så hurtigt, så det er bare med at nyde alle faserne.
Ja, og det er netop det, man kan som bedstemor. Jeg kan godt huske, da Charlotte var lille, og udviklingen ikke kunne gå hurtigt nok.
Bagefter kunne jeg godt se, hvor kort den enkelte periode var, og at jeg nok slet ikke fik nydt det i tilstrækklig grad.
Jeg har kun ét barn, så jeg kunne ikke ændre til næste gang.
Jeg nævnte det for Charlotte, da hun fik den første. Hun lyttede skam, men kunne alligevel først rigtig se det, da hun fik nr. 2.
Det kan derfor godt undre mig lidt, at en med-bedstemor siger sådan til dig. Hun skulle jo netop være i stand til at nyde nuet. Det har hun måske også gjort, men fik bare udtrykt sig lidt uheldigt midt i sin gode mening 🙂
Ellen: Jeg tog det på ingen måde ilde op, at hun sagde, at der var noget at glæde sig til! Det var ren og skær venlighed. Det fik mig bare til at tænke over, hvor vigtigt det er at nyde hvert eneste stadie, fordi det går så hurtigt.
Inderst inde ville man vel ønske, at man havde haft mere tid og overskud til at nyde hvert eneste øjeblik, da man selv havde små børn 🙂 Som bedstemor har man bedre tid til at nyde og behøver ikke glæde sig til næste udviklingstrin hos guldklumpen,