Endelig kom sneen til vores del af landet. Jeg blev helt glad og stille indeni her til morgen, da jeg kiggede ud og så en tyk dyne af sne dække alting. Sneen har lagt sig formildende over alt det triste og visne i haven. Hver en gren og hver en kvist er tung af sne – og det er så smukt, så smukt.
Jeg glæder mig til senere på dagen, så skal jeg ud og lave mit snefrydsritual. Jeg kan aldrig nære mig for at lave et traktorspor i den første sne. Jeg håber, at jeg aldrig, aldrig bliver for gammel til at føle en barnlig fornøjelse ved at gå der og sætte fodspor så tæt, at de danner et “traktorspor”. Jeg ved ikke hvorfor, det er sjovt. Det er det bare, og det har det altid været – for mig.