Vejrudsigten melder om snestorm på vej. Det lyder lidt hyggeligt. Altså når man er så heldig, at man ikke behøve at begive sig ud i trafikken. Når man bare kan blive hjemme og nyde vintervejret fra vinduet. Når man kun – hvis man er så nysgerrig, at man ikke kan vente – behøver at trippe ud til postkassen for at hente ugeaviserne. Når man har mad i huset. Når man har lys og varme – og internetadgang.
Den snestorm kan sådan set bare komme an.
2 kommentarer
Det gjorde den så også. Kom an, altså. I meget høj grad.
Jeg har heldigvis ikke været ude i dag og skal det heller ikke i morgen. Så må det nu godt slutte for mit vedkommende.
Sneen må godt ligge – bare ikke falde…
Ellen: Ja vi fik en del sne her på Sydsjælland. I dag er det det smukkeste vejr – sol og blå himmel og så det der tykke lag hvid gnistrende hvid sne. Jeg elsker det simpelt hen. Så det er blevet til en lang travetur i sneen i dag.