Forleden, da jeg havde fødselsdag, fik jeg to smukke buketter. Virkelig smukke blomster – nogle af dem kan ses på billedet her. Dem går jeg nu og nyder. For mig er det virkelig forkælelse, når nogen giver mig blomster. Jeg er nemlig ikke ret god til at få købt blomster til mig selv. Jeg kan lige svinge mig op til at hive et bundt tulipaner eller roser ned i kurven, når jeg alligevel er i supermarkedet. Det der med at gå til blomsterhandleren og købe en rigtig smuk buket til mig selv, det gør jeg altså ikke. Jeg ved faktisk ikke hvorfor. For glæden ved at have en smuk buket på bordet er jo kæmpestor.
Det er nok en underlig form for nærighed. Eller en mærkelig form for beskedenhed (sådan, det er da ikke nødvendigt-agtigt). Hvad skulle det ellers være?
Er det bare mig, der ikke er god til det med at købe blomster for egen fornøjelses skyld? Eller er der mon andre, der har det på samme måde?
