Som jeg fortalte i går, står der erantis og vintergækker og lyser op ude i haven.
Vi har fået dem af min far. Han døde for næsten ni år siden. Men hvert forår, når vores erantis og vintergækker kommer frem, opfatter jeg dem som en kærlig hilsen fra far. Jeg kan se ham for mig, som han så ud den forårsdag, da han energisk greb en spade og gravede de små forårsbebudere op ude i sin egen have for at give dem til os.
De blomster, vi fik dengang, er blevet til mange flere i årenes løb, så nu er der et helt blomsterflor, der under æbletræet. Den smukkeste, kærlige hilsen fra min far. En hilsen, jeg glæder mig til hvert forår.