I dag har vi så været til bedsteforældredag i Sanders vuggestue. Det er jo flere måneder siden, vi fik et vink om at sætte et kryds i kalenderen, så vi har set hen til dagen længe.
Da vi kom, havde jeg lidt svært ved at lokalisere Sander på legepladsen. Men det lykkedes. Grunden til at jeg ikke fik øje på ham ved første øjekast, var at han havde en rød hue på, som jeg ikke havde set før. Det viste sig at være en fodboldhue – en Milan-hue. (Spørg lige, om Sanders far går op i fodbold.)
Nå, men drengen blev fundet og taget op af barnevognen. Og så blev der ellers leget. Der var lige kommet nyt sand i den store sandkasse, og det gad Sander godt lege i.
Vi skulle jo også plante den blomst, vi var blevet bedt om at tage med. Sander er måske lige lille nok til at få den helt store glæde af blomsten, men nu har han den i hvert fald. Og det er da en hyggelig tanke, at vores barnebarn nu hele sommeren kan være med til efter bedste evne at passe den lille plante, vi har plantet til ham. Vi havde købt en fin forglemmigej og personalet i vuggestuen havde sat en lang række pæne krukker frem. Vi valgte en flot blå krukke og farfar plantede planten, mens Sander forsøgte at hive nogle af blomsterne af – når altså ikke han havde travlt med at prøve at komme til at bide i urtepotten.
Tiden fløj afsted, og før vi set os om, var det tid til madpakker og middagslur for børnene.
Det var en rigtig dejlig formiddag og dejligt at opleve Sander i de rammer, hvor han bliver passet i det daglige. Og dejligt at se, hvor godt han trives der.
2 kommentarer
Det må have været sjovt at se ham i de omgivelser.
Jeg kan endnu ikke helt forestille mig min børn i en vuggestue. De er skrevet op med ønske om en plads den 1. april i år. Men der er en del ventetid, så jeg har dem stadig hjemme hos mig, vi ved ikke hvornår vi kan få en plads. Men jeg tror og håber de kommer til at nyde det lige så meget som jeg kan læse at Sander gør 🙂
Ann-Christine : Der er vist alt for mange, der ikke kan få vuggestueplads, når behovet er der. Sander fik plads til ønsket tid – han begyndte jo allerede 1. februar. Så selv om han stadig er yngste mand på stuen, er han jo allerede et “garvet” vugggestuebarn. Der har slet ingen problemer været, da han startede. Han har været glad og tilfreds i vuggestuen lige fra start. Jeg håber, at dine børn får lige så let ved at vænne sig til alt det nye, når det bliver deres tur, og at de falder lige så godt til, som Sander har gjort. Det betyder ufattelig meget for hele familiens trivsel, at børnene er glade og trygge 🙂