I går eftermiddags var Sander her hjemme og blive passet af farfar og farmor en halvanden times tid.
Han var lidt træt, så der skulle arbejdes mere end sædvanligt for at holde hans humør oppe.
Jeg tog ham med ud i haven. Derude hørte han naboens hund gø. Han blev straks meget interesseret, og vi gik ud på fortovet og kiggede ind til hunden i naboens have. Faktisk var der besøg af endnu hund. Så der løb to hunde rundt og legede. Sander var meget optaget af at kigge på hundene og mundens stod ikke stille på ham imens.
Som dyrehårsallergiker vil jeg ikke beskrive mig selv som den store hundeven, men i går fik hundene inde hos naboen alligevel et plus i bogen – når nu mit barnebarn syntes så godt om dem.
