Om sommeren kommer jeg tit til at længes efter min mors rabarbergrød. Jeg elskede rabarbergrød, da jeg var barn. I min erindring er det nærmest blevet sådan, at vi altid fik rabarbergrød til efterret om sommeren. Min mor kogte et par gode, store skålfulde ad gangen. Der var fuld knald på kuløren. Min mor var ikke karrig med frugtfarven.
Jeg kunne ikke selv drømme om at putte farve i maden. Så min rabarbergrød er ikke nær så flot som den, min mor lavede. Den smager heller ikke som den, min mor lavede. Ikke helt. Min mors rabarbergrød var verdens bedste. Den smagte af sol og sommer – og af lange feriedage og barndommens ubekymrethed.
Jeg bliver lækkersulten bare ved tanken om den rabarbergrød.
3 kommentarer
Nu føler jeg mig også hensat til min barndoms sommer, som for det meste blev tilbragt på en gård i det sønderjyske hos min moster og onkel. Hver aften sommeren igennem blev der ved 20-21.00 tiden serveret rødgrød, enten i LYSTHUSET (stråtækt pavillon) eller i køkkenet. Alle, feriegæster, karle, piger, fætter og kusine, værtsparret osv. nød dette sidste måltid på dagen. Og som du skriver: Det var ferie, og alt var godt.
Jeg må fluks ud at lave noget grød, omend det bliver af frosne bær! Tak, fordi du mindede mig om det :-)!
Jeg har ingen barndomsminder om rabarbergrød. Min mor var slet ikke “grødtypen” 🙂
Men en god rabarbertrifli kunne jeg sagtens klemme ned,- uden minder overhovedet.
Nonna : Det var vist et must med frugtgrød om sommeren, da vi var børn – i hvert fald på landet. Foruden rabarbergrød lavede min mor også tit både stikkelsbærgrød og jordbærgrød – og senere på sæsonen æblegrød. Vi boede på landet og havde frugten i haven – så skulle den jo også bruges. Min favorit var altså rabarbergrøden. Jeg laver ikke selv så tit frugtgrød – men engang imellem skal jeg altså bare ha’ det!
Eva : Man behøver overhovedet ikke være tilvænnet fra barnsben for at være glad for rabarber 🙂