Da jeg var barn, var det helt almindeligt, at man tog i skoven og plukkede skovhindbær i sæsonen. Vi gjorde det hvert år. Vi plukkede skovhindbær i spandevis. Der var som regel bittesmå skovhindbær nok til adskillige glas syltetøj, og nogen gange var der endda også nok til hindbærsaft.
Jeg kan huske, at min mor altid tog et bælte om livet, så kunne hun nemlig sætte hanken på den spand, hun plukkede i, fast i bæltet. På den måde havde hun begge hænder fri til at plukke. Vi børn var udstyret med mindre beholdere, som vi fyldte med bær, som vi så tømte over i mors spand. Jeg kan huske, at jeg plejede at plukke i en lille plastikspand af den slags, der er beregnet til at lege med i sandkassen. Eller for mit vedkommende i grusbunken – jeg havde nemlig ikke nogen sandkasse at lege i som barn, men en grusbunke. Det var også godt.
Jeg har også en anden barndomserindring, der handler om skovhindbær. Vi boede meget tæt på skoven, så der rendte vi børn tit og legede. En dag fik min storesøster overbevist mig om, at hvis jeg smurte næsen godt ind i skovhindbær, så ville mine forhadte fregner forsvinde. Jeg så meget op til min storesøster og troede naturligvis blindt på, hvad hun sagde. Som sagt så gjort – snudeskaftet blev smurt godt og grundigt ind i hindbær, og vi begav os hjemad. Da min stakkels mor så mig lidt på afstand, fik hun et chok. Hun troede, at jeg var kommet til skade og havde blod i hele ansigtet. Heldigvis var det jo kun hindbær.
Det hjalp i øvrigt ikke spor på fregnerne. Meget mærkeligt. Men jeg lærte da, at man ikke skal tro på alt, hvad man hører.
6 kommentarer
Jeg har netop set en bunke skovhindbær idag, men har nu ikke planer om at plukke dem… selvom jeg har mange fregner, men jeg har i modsætning til dig altid elsket mine fregner 🙂
Helle: Nej, den hindbærkur kan heller ikke anbefales. Jeg har også forlængst sluttet fred med fregnerne, det var kun da jeg var lille, jeg var så sur på dem 🙂
Dejlige barndomsminder.
Jeg har frygtelig dårlig samvittighed over sådan at snyde dig, men jeg havde da ret i, at fregnerne forsvandt! I hvert fald sålænge, de var skjult af hindbærsaft:)
Og for øvrigt! Du har da ikke fregner mere, så det var måske ikke så tosset endda – noget er jo længere om at virke end andet!
Jette: Ha ha, ja, jeg tror på den med samvittigheden 🙂 Men jeg har altså masser af fregner endnu – jeg er selv så vant til dem, at jeg ikke lægger mærke til dem mere – og det er du så åbenbart også 🙂