Det er dejligt vejr her til morgen.
På min morgentur kunne jeg nyde den smukkeste blå himmel med fine lette penselstrøg af hvide skyer. Der var ogå en lille flok, skræppende gæs at se – og høre.
Et par gange gik jeg ind i spindelvæv, der klæbede til ansigtet – øv, det bryder jeg mig ikke så meget om. Til gengæld var de spind, jeg fik øje på i tide, smukke.
Der var dug i græsset og en snert af kulde i luften.
I haven lå et par æbler i græsset under æbletræet. Modne og lige til at sætte tænderne i.
Uh, jeg elsker denne tid på året!
