Hej-hej

Vi har passet Sander i dag. Han har nemlig bronkitis, får penicillin og er for sløj til at komme i vuggestue.

Da vi overtog ham i morges var han lidt mat, men efter at have boblet i over 2 1/2 time ude i den friske luft lunt pakket ned i sin barnevogn var han både glad og mild. Og ikke mindst oplagt til at lave spas med farfar og farmor.

Så vi har haft en rigtig hyggelig dag, og da vi skulle hjem vinkede Sander glad og sagde hej-hej.

Det er selvfølgelig noget skidt, at han er syg, men vi er glade for at kunne springe til og tage os af ham, når det brænder på.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

    1. Almas mormor : Ja, det er en win-win. Man får selv så meget glæde ud af at være sammen med sit barnebarn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *