I radioprogrammet Formiddagen på P3 har der i dag været en masse snak om, hvad der er mest mormoragtigt. Der kom virkelig mange bud på, hvad der kendetegner den typiske mormor.
Det er mormoragtigt at brodere en juleklokkestreng. En mormor laver tyk brun sovs. Det er virkelig mormoragtigt at gå med regnhætte.
En mormor folder og genbruger gavepapir og plastikposer. Det er totalt mormoragtigt at gå i spadseredragt. Mormor hører Giro 413. Mormor laver kiksekage og koger klejner.
Det var sjovt at høre de mange forskellige mormor-karakteriska – især når man ikke selv har mormorpotentiale.
Nå, nu skal jeg nok ikke være for kæphøj – en anden dag kan det jo blive farmødrene, der bliver diskuteret. (Og en masse af omtalte mormødre er sikket også farmødre)
12 kommentarer
ja, der må jeg virkelig føle mig truffet på en del områder! dog går jeg ikke med hverken spadseredragt eller regnhætte og jeg er holdt op (næsten) med at gemme fint papir p gr af omgivelsernes irettesættelser! Men jeg KOGER KLEJNER og meget af det andet, der er nævnt mener jeg også er DYDER og jeg kan bare begræde, at jeg aldrig bliver mormor, for jeg tror, jeg ville kunne leve op til det!
Jette : Du har fuldstændig ret – der er i nogen grad tale om netop dyder. Er du virkelig holdt op med at glatte og gemme fint genbrugsegnet papir? Det fortsætter jeg ufortrødent med uanset, hvad andre måtte mene om det 🙂
Gid jeg havde en mormor, der lige smækkede en kiksekage sammen.
Den brune sovs klarer jeg fint selv.
Og så glæder jeg mig til engang at blive mormor/farmor.
Eva : Kiksekage smager skønt. Min mor lavede det jævnligt, da jeg var barn – men jeg har aldrig selv forsøgt mig med at lave en. Det er også dejligt at være bedstemor – det er absolut noget, du roligt kan glæde dig til 🙂
UPS – jeg er ikke en rigtig mormor så. Jeg gør ingen af de nævnte ting, dog er jeg begyndt at brodere lidt igen, men ikke juleklokkestrenge. Tja, havd skal man sige?
Almas mormor : Heldigvis er der ingen facitliste for, hvordan en rigtig mormor eller farmor skal være. I raioprogrammet var det hele jo heldigvis også bare sjov og ballade og i øvrigt ment som en hyldest til alle mormødre 🙂
Tjaa, det er alle sterotyperne og de kælder nok både farmødre og mormødre. I virkeligheden er det jo alle de ting forældrene ikke har tid til som børnene bider mærke i at bedstemødrene har overskud til at gå op i. Hav en dejlig dag.
Marina : Det var jo kun for sjov, at man i radioprogrammet spurgte lytterne, hvad de syntes, var det mest mormoragtige i verden. Det hele var sagt med et glimt i øjet og var vist kærligt ment 🙂 og så var det jo voksne mennesker, der kom med deres bud på essensen af en mormor – det var ikke børn.
Jeg tænker, at de “typiske mormor ting” ligeså vel gælder for en farmor. Jeg oplevede selv, da jeg blev farmor, i en ung alder, at jeg flyttede fokus fra mange ting, som jeg tidligere havde været optaget af, til helt basale ting, som giver et lille barn tryghed hos sin farmor. Maden er ofte, når han er på besøg, med brun sovs og kartofler, der er ofte hjemmebag osv. Genkendeligheden i maden og den sanselige oplevelse af noget trygt madmæssigt ser jeg i barnets øjne. Han (2½) spørger: “Hvor er kartoflerne henne”, hvis de ikke er på bordet. Ligeså med legen – man rummer bedre rod og impulsive ideer – og tænker ofte: “Det går nok alligevel” og den mulighed/spillerum tror jeg barnet fornemmer og elsker.
Ulla : Du har fuldstændig ret, jeg tror heller ikke, at der – generelt -er nogen væsentlige forskelle mellem en farmor og en mormor. De ting du nævner i din kommentar gælder efter min mening også lige så godt for en farmor som for en mormor 🙂
Hjælp, jeg er jo helt forkert så … Måske skulle jeg starte med spadserdragten – jeg vil elske at gå ind i en butik og sige, “jeg vil gerne se på en spadserdragt”
Marianne : Hvis vi mormødre og farmødre har lidt svært ved at genkende os selv i beskrivelserne fra P3-programmet, skyldes det jo nok, at dem, der udtaler sig i programmet, er voksne og deres mormøde dermed en generation ældre end os 🙂