Da vi var på Gisselfeld til juletorv sidste søndag, faldt jeg pladask for en lille gåand som den på billedet. Sådan et stykke legetøj i det fineste glatslebne træ er da noget af det dejligste. Sander syntes også om anden lige med det samme og måtte selvfølgelig prøve at skubbe afsted med den.
Det var på Marjattas stand på juletorvet, vi fandt anden. Der var også mange andre fintforarbejdede ting af træ at lade sig friste af. Mest legetøj men også brugsting som lysestager og salatskeer smukt udskåret i træ.
Jeg kunne ikke modstå fristelsen til at købe en gåand til Sander. Og det havde han vist ikke det mindste imod.
Gåanden klasker noget så charmerende i gulvet med sine svømmefødder, når man skubber den afsted.
Skulle nogen være i bekneb for en ide til en julegave eller to, kan det anbefales at tænke på de mange fine ting fra Marjatta værkstederne.
Jeg fik ikke selv snuppet et foto af Sanders gåand, men har har fået lov til at låne dette fra Marjattas hjemmeside.
4 kommentarer
Den slags legetøj er det allerbedste. Han er heldig, ham Sander.
Eva : Der er noget særligt over ting, der er lavet i hånden – og af naturmaterialer.
Og så læser man lige om Gisselfeld, når sidste søndag i november næsten er slut!
Nå, jeg havde nok ikke orket at bevæge mig ud på landevejene i dag alligevel, men jeg vil prøve at huske det til næste år, for det lyder som om det er værd at besøge. Vi kunne jo passende have taget det i sidste weekend, da vi var i Haslevs Blå Haller.
Jeg læste dit indlæg om mormødre – og altså… det er sådan, jeg husker min mormor 😀 Sådan er mormødre (eller farmødre) da ikke i dag, vel? Det, du har hørt af beskrivelser, ligger da to generationer af mormødre tilbage 🙂 Jeg tror ikke engang, Charlotte ville beskrive sin mormor sådan…
Ellen : Du har ret, sådan er mormødre og farmødre ikke i dag! Overhovedet ikke 🙂
Det var altså også voksne mennesker, der udtalte sig – så deres mormødre må være i hvert fald en generation ældre end os 🙂 Desuden var det hele jo sat lidt på spidsen og med et glimt i øjet!