Jeg har bagt småkager i dag. Kun én slags – dem vi under ingen omstændigheder kan undvære til jul. Så må vi se, om jeg gider bage flere. De fleste år bager jeg to slags småkager, men det er altså også sket, at jeg kun har bagt de her helt nødvendige vanillekager.
Når jeg tænker på min mors julebagning, så var det en helt anden snak. Der var ingen smalle steder. Hun kogte klejner og bagte jødekager, havregrynskager og kokoskranse. Hvert år. Og som jeg husker det, var der virkelig mange af hver slags. Store kagedåser blev fyldt op.
Som barn elskede jeg at være med til at bage til jul. Det var så hyggeligt at være med til vride klejner og forme kokoskranse. For slet ikke at tale om jødekagerne – dem var det en sand fest at være med til at bage. Alt det pilleri med at rulle dejen ud, stikke kagerne ud, pensle med æg og drysse med kanelsukker og mandler. Det kunne jeg ikke få nok af.
Men det var dengang.
2 kommentarer
Jeg bager ikke småkager, for jeg kommer til at spise dem allesammen selv, og det har jeg bestemt ikke godt af.
Men en klejne kunne jeg altså godt lige spise…
Eva : Vi spiser aldrig småkager sådan i det daglige, så jeg synes, at der må være grænser for, hvor mange vi behøver gnaske i os i julen 🙂