I går fik jeg langt om længe købt en 2011-kalender. En fin, blank og lyserød kalender, der minder mig lidt om de Puk bøger, min storesøster havde, da vi var børn.
Jeg kan så godt lide at skrive de første aftaler og alle mærkedagene ind i sådan en fin spritny kalender. Det er lidt ligesom, når man i skolen fik et nyt kladdehæfte, – og lovede sig selv at skrive pænt og ordentligt hele hæftet igennem. Det holdt aldrig. Og indtil videre har det for mit vedkommende heller aldrig holdt, når det gælder min kaldender. Det varer ikke længe, før den er fuld af overstregninger og ulæselige kragetæer. Men endnu er den ny og fin og ordentlig – og blank og lyserød. Uhm!