Hele vinteren har jeg ønsket mig et par grå strikvanter. For mit indre blik har jeg set de vanter for mig. De skulle være langskaftede, og farven skulle være en helt bestemt grå nuance.
Sådan et par vanter har jeg kigget efter her, der og alle vegne.
Nå, men på et tidspunkt holdt jeg altså op med at lede. Jeg accepterede, at det ikke blev denne vinter, jeg fik sådan et par fingervanter i den helt rigtige grå farve.
I går, da jeg var på udkig efter noget helt andet, så lå De Helt Rigtige Strikvanter lige pludselig lige for øjnene af mig. De var nøjagtig, som jeg havde forstillet mig. Til en flad halvtredser.
Er det ikke bare typisk? Når man holder op med at anstrenge sig for at finde eller opnå et eller andet, så får man det serveret på et sølvfad.
2 kommentarer
Du har da vist bare været heldig. Og så håber jeg faktisk ikke, at du får ret meget brug for dem, for jeg ønsker mig lidt varme:)
Eva : Jeg er i hvert fald glad for dem – skulle det gå sådan, at der kommer lidt højere temperaturer, som du ønsker dig, så gemmer jeg bare vanterne til næste vinter. Men jeg har nu svært ved at tro, at vinteren allerede skulle være forbi, før vi når midten af januar 🙂