Forleden dag kørte vi for Sander og hans far, da Sander skulle i vuggestue.
Vi var heldige at få en parkeringsplads, hvorfra vi kunne se over til institutionens indgangsparti.
Sander og hans far steg ud af bilen, Sander fik sin lille rygsæk på ryggen og så gik de to. Det vil sige, Sander gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – og sådan fortsatte han hele vejen over til døren.
Åh, hvor var det sødt og rørende.
