Sander går til gymnastik – forældre/barn gymnastik.
I går var vi med. Alle børnenes bedsteforældre var nemlig inviteret til at komme og kigge på/ være med.
Vi ankom før Sander og hans forældre, så vi gik bare ind i gymnastiksalen og ventede. Vi havde ikke ventet mange minutter, før Sander kom blæsende ind i salen. Han strøg lige forbi uden at lægge mærke til os.
Lidt efter fik han øje på os og kom susende. Han havde ellers næsten ikke tid. For der var jo så meget, han skulle.
Foruden de aktiviteter, der blev sat i gang af instruktøren, skulle den lille travle dreng jo også lige nå at spille på klaveret, undersøge om der var noget spændende ude i redskabsrummet, klatre helt til tops i ribberne (hans far var gudskelov lige bagved), forsøge at få fat i en ung fyrs iPhone, lukke lynlåsen i en af fædrenes trøje, mærke på en dames nylonstrømper og slukke lyset i omklædningsrummet – for nu bare at nævne noget af det, som vi nåede at observere.
Det var tydeligt, at Sander var helt i sit es på gymnastikholdet. Han var totalt i hopla.
Vi var helt forpustede, da timen var gået – bare af at se på fra sidelinien. Der blev godt nok brændt energi af.
