Ugen, der er gået, har været noget af en pose blandede bolcher. Både skidt og kanel.
Der har været alt det dagligdags med pligter og praktiske gøremål.
Der har været den gode, sjove og hyggelige dag med barnebarnet. Der har været den skønne aften i Selskab med Peter A. G. til Det Scene Show.
Men det har også været en uge, hvor min kroniske sygdom – som jeg helst ikke giver plads til her – men så alligevel – den har bidt fra sig.
Og så er min moster død i denne uge. Jeg har haft tre mostre. Nu er de alle døde. Det er livets gang – men alligevel vemodigt.
4 kommentarer
Det er mange ting at forholde sig til. Det triste med det dejlige. Det kræver tid at fordøje det hele. Held og lykke med det!
Nonna : Tak – ja, man må tage det sure med det søde. Heldigvis er der mange positive ting, man kan fokusere på.
Øv.
Men det er livet – det indeholder både det søde og det sure.
Døden for gamle mennesker er altid sørgelig, men heldigvis ikke en tragedie. Det værste må være at efterlade sig mindreårige børn.
Trist at høre, at du har en kronisk sygdom.
Godt, at du har et dejligt barnebarn til at give dig mange glæder.
Ellen : Du har fuldstændig ret – livets gang kan vi ikke ændre på. Og det gælder om at se de lyse sider 🙂