Hvert eneste år overvældes jeg af undren over, hvor hurtigt det hele går, når først foråret for alvor får bidt sig fast.
Fra dag til dag ændres haven, skoven og naturen i øvrigt. Selv om man synes, at man går og holder øje og spejder efter hvert enkelt forårstegn, så bliver man alligevel lidt overrumplet. For lige pludselig er foråret der bare med fuld musik. De træer, der stod nøgne dagen før, har pludselig fået fine lysegrønne blade. Blomster dukker op – næsten ud af ingenting. De grønne asparges i urtehaven stikker lige næsen op over jordoverfladen om morgenen og om aftenen er de allerede flere centimeter høje.
Foråret er et mirakel hvert eneste år, men efter en rigtig lang og kold vinter virker det om muligt endnu mere mirakuløst.
4 kommentarer
Og det er også så hurtigt ovre. Magnoliaen er ved at visne i kanterne, og det er helt vemodigt. Sådan er foråret jo også.
Eva : Ja, det varer så kort, så det gælder om at suge til sig og nyde alt det smukke i fulde drag, mens det er der. Man går og glæder sig så længe til at se træerne blomstre, og det varer så kort. Men vejret i disse dage inviterer jo heldigvis til masser af udendørsliv 🙂
Og jo ældre vi bliver, jo mere frydes vi over det mirakel hver gang det sker, synes jeg.
Det er rigtigt, at det varer så kort – alle burde anskaffe sig noget familie i udlandet, så man kan få flere forår 😉
Jeg så lige dit ‘faldskærms-tv’ haha… det falder nok lidt tungt 😆
Ellen : Der har du en pointe – men familie i udlandet har vi ikke noget af og – så vidt vi ved – er der heller ikke umiddelbart udsigt til det 🙂