Alle borgere over 30 år (plus et antal 20-30 årige) i Næstved kommune er blevet inviteret til at deltage i en stor befolkningsundersøgelse. Man får tilbudt en helbredsundersøgelse med EKG, blodprøver, lungefunktionstest og alt sådan noget.
Jeg går ud fra, at det hele munder ud i en større forskningsrapport.
Jeg har været meget i tvivl, om jeg ville deltage i undersøgelsen. Egentlig synes jeg, at jeg har så rigelig kontakt til sundhedsvæsenet i forvejen. På den anden side set, er det måske også dumt ikke at tage imod et grundigt helbredstjek?
Efter en masse vejen for og imod tog jeg ind på Næstved Sygehus i dag for at få undersøgelsen overstået.
I forvejen havde jeg udfyldt et meget omfattende spørgeskema. I dag fik de unge studerende så lov til at måle og veje mig, tappe blod og gøre ved.
Det var alt sammen helt i orden. Men jeg blev lidt vrissen indvendig, da en ung fyr blev ved med at sige De til mig. For så ved man da, at man bliver anset for at være gammel.
Her stiller man op i forskningens og videnskabens tjeneste – og det er takken.
6 kommentarer
Sikke uartigt 🙂
Spændende, hvad de finder ud af. Og du er forhåbentligt helt i god stand 🙂
Eva : Ja, ikke? 🙂 Det bliver spændende at se, hvad befolkningsundersøgelsen resulterer i – den omfatter vist omkring 55.000 mennesker og løber over fire år.
Det forstår jeg udmærket, jeg synes også det er ret irriterende at blive sagt De til. Sidst jeg var ude for det sagde jeg til den unge pige at jeg ikke brød mig om det, hun blev forundret og forvirret, for hun prøvede jo bare at være høflig.
Stort tillykke med Sanders 2 års dag 🙂
Almas mormor : Jeg tror også, at det er ment som en høflighed – det bliver bare så akavet. Vi er slet ikke vant til at blive sagt De til.
Tak 🙂
De gør jo bare, hvad de har fået besked på, men det er da lidt underligt, at det kun er inden for hospitalsvæsenet, at man stædigt fastholder De-formen. Da jeg var ansat på hospital, fik vi at vide, at vi skulle sige De til alle, der var ældre en én selv – og jeg var der fra jeg var 20 til jeg var 23 år 🙂
Men måske er det en af grundene til, at jeg ikke studser så meget over at blive tiltalt med ‘De’, når jeg er i hospitalsmiljøet.
Ellen : Der er ingen tvivl om, at det tidligere har været almindelig god opdragelse at sige De til mennesker, der var ældre end én selv. Men jeg synes faktisk ikke, jeg er stødt på det før – heller ikke på de hospitaler, hvor jeg har haft min jævnlige gang. Det er jo ikke fordi, jeg ligefrem bliver fornærmet over at blive tiltalt på denne gammeldags og høflige facon, det virker bare lidt kunstigt. Desuden var der tre unge mennesker, der foretog de forskellige undersøgelser, man skulle igennem, men kun den ene brugte at sige De 🙂