Det meste af formiddagen gik jeg og talte på knapper – skulle jeg gå en tur, eller skulle jeg vente? Der trak nemlig nogle ordentlige sorte skyer ind over med korte mellemrum.
Men det blev ved det. Det holdt tørt.
Så det endte med, at jeg gik ud fra, at det ikke blev til noget med det der regnvejr. Så jeg gik mig altså en tur.
Da jeg var sådan cirka et kvarters gang hjemmefra, kom regnen. Selvfølgelig.
To minutter efter jeg var kommet hjem, skinnede solen. Er det ikke typisk?
Nå, men det var nu en dejlig tur alligevel. Og regnbygen sørgede for, at jeg fik tempoet – og pulsen – lidt højere op, end jeg plejer.
Der er jo ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.
