Jeg har brugt noget af min lørdag formiddag på at få klaret nogle små – men alt for længe udskudte – opgaver.
Tænk, at man kan blive ved med at gå og udskyde tingene. En knap, der skal syes i en bluse. Et skab, der trænger til at blive vasket af og blive ryddet op i. Den slags små trivielle opgaver, der absolut ikke på nogen måde er særlig besværlige eller krævende. Småting, der skulle have været ude af verden for længst, men i stedet tynger samvittigheden udover enhver rimelighed.
Man kunne spare sig selv for meget, hvis man var top-disciplineret og fik ekspederet den slags opgaver pronto. Tanken om de små trivielle gøremål er meget værre, end det i virkeligheden er at få klaret ærterne.
I dag har jeg i hvert fald klaret en stribe af den slags irritationsmomenter og må som så ofte før undre mig over, hvorfor det krævede så langt et tilløb.
Jeg pudser lige glorien, nu jeg er i gang.
