Sander og hans far aflagde os et lille besøg i går eftermiddag.
Sander ville som sædvanlig gerne have sig en tur på den trehjulede cykel, og jeg var let at lokke til at følges med ham på en lille ekspedition ned ad vores vej. Turen var ikke lang, men den tog alligevel en rum tid, for der var meget, vi skulle se, undersøge og snakke om.
Jeg nyder virkelig at gå sammen med den lille dreng og opleve, hvad det er, han lægger mærke til på sådan en tur.
Først og fremmest er han interesseret i naboernes hunde og katte, men han lægger også mærke til myrer, biller, sommerfugle og småbitte sneglehuse. Af og til samler han forsigtigt en bille eller et lille sneglehus op og lægger det i cyklens lad – jeg tænker, at han synes, at de er for fine og for interessante til, at han bare kan lade dem ligge. Han lægger mærke til, når kantstenen og brandhanen ved fortovet er varme af solen.
Sådan en lille to-årig er en sand mester i at se det store i det små, og jeg er så glad for at have mulighed for at se og opleve alting med friske øjne sammen med ham.
