Sander og hans far kom på besøg i eftermiddags.
Vi hyggede os ude i haven – og Sander tog selvfølgelig en lille tur på den trehjulede cykel. Det blev kun til en lille tur, for den unge mand var lidt påvirket af, at det var så varmt. Han er ikke så godt tilpas, når det er meget varmt. Det er jeg heller ikke selv, så jeg forstår ham godt.
Da han ikke rigtig kunne finde ud af, hvad han ville, og hvad han ikke ville, gik vi allesammen en tur ned til bækken. Der var mere køligt, så der var rart at være, og Sander syntes, det var rigtig sjovt at kaste småsten ned i vandet og høre det sige “plump”.
Sådan en lillebitte udflugt sammen er slet ikke så tosset.
2 kommentarer
Der skal ikke så meget til, før de små pus er tilfredse. Det lyder som en rigtig hyggelig tur. Ja, varmen kan åbenbart påvirke alle aldersklasser. Jeg prøver også at finde skyggen en dag som i dag.
Nonna : Nej, der skal nemlig ikke meget til. Det er overraskende tit de mest enkle småting, der gør lykke 🙂