Da Sander var blevet hentet i går, satte jeg en kogevask over.
Da jeg et par timer senere kom ud i bryggerset for at lægge tøjet i tørretumbleren, stod vaskemaskinen til min overraskelse stadig og arbejdede.
Det kunne jeg ikke umiddelbart forstå. Det viste sig, at “en eller anden” havde haft travlt med programvælgerknappen og tilvalgsknapperne på vaskemaskinen. Den var nemlig programmeret til iblødsætning – en finesse jeg aldrig bruger.
Jeg har for længst vænnet mig til at tjekke opvaskemaskinens programvalg, når Sander har været på besøg. Det lader til, at jeg fremover også hellere må tjekke vaskemaskinen.
2 kommentarer
Ja, sådan noget sker, når man har de små pilfingre på besøg. Men det kan afhjælpes. På din vaskemaskine sidder der garanteret to knapper, hvor der ovenover er en streg med en hængelås. Disse to knapper skal du trykke på, når vaskemaskinen er programeret – tjek eventuelt i brugsanvisningen – og så er vaskemaskinen låst for de små fingre, mens den vasker.
Susanne : Sådan en knap har min maskine ikke – jeg skal bare vænne mig til at kigge efter, om nogen har trykket lidt på de forskellige knapper i forbifarten 🙂