Vi skal have lagt nye klinkegulve indenfor en overskuelig fremtid. Det ligger fast.
Hvad der derimod ikke ligger fast er, hvad for nogle klinker vi skal have lagt.
Jeg har et lidt luftigt, lidt tåget billede i hovedet af, hvordan det måske skal ende med at se ud. Ikke særlig konkret, vel?
Men for nogle timer siden drog vi friske afsted for at kigge på klinker. Og vi kiggede, og kiggede. Og kiggede.
Da vi havde kigget meget og længe, havde vi et par klinker i hånden, som var udtaget som mulige emner. Hen til fagmanden i butikken og diskutere vores valg med ham. Det var en ommer. De klinker, der havde fundet nåde for vores blik, var ikke robuste og slidstærke nok til køkken og bryggers, men kunne derimod godt bruges på et badeværelse. Nå!
Jamen, så kigger vi da bare videre. Der er rigeligt at kigge på. Rigeligt at vælge imellem.
Det er jo dejligt at have så meget at vælge imellem. Det gør det bare ikke særlig let, når man er en ubeslutsom sjæl som mig. For det er jeg. Ubeslutsom.
I virkeligheden er der mange forskellige klinker, jeg synes er pæne. Jeg har så grumme svært ved at vælge. For jeg er nemlig så bange for at vælge forkert. For at fortryde. For at finde noget, jeg hellere ville have haft – når det er for sent.
Det er et luksusproblem. Jeg ved det godt.
