I dag, da jeg var i gang med at spise ribs – mange ribs, kom jeg til at tænke på et udtryk, min mor tit brugte. At æde sig en pukkel til.
Uvist af hvilken grund kunne jeg – med munden fuld af ribs – pludselig næsten høre min mors stemme sige: “Pas nu på, du ikke æder dig en pukkel til”.
Jeg er glad for ribs, og mon ikke man kan indtage temmelig mange uden ligefrem at æde sig en pukkel til?
4 kommentarer
Jo, ribs gør nok ikke så meget. Den pukkel, man ellers kan æde sig til i så meget andet, sidder nok mere på maven end på ryggen 😉
Ellen : Det tror jeg også 🙂
Jeg tror i hvert fald ikke de er specielt fedene! 🙂
Tina : Enig 🙂