Randi Glensbo

Normalt bryder jeg mig ikke særlig meget om at være på dagligvareindkøb. Det er bare noget, som skal gøres. Et nødvendigt onde.

Men i dag var det anderledes.

Lige præcis i dag har en ny Netto slået dørene op her i vores lille flække. Naturligvis skulle vi lige over og se den nye butik og snuse rundt efter gode åbningstilbud. Nå ja, der var faktisk ikke nogen tilbud, som jeg benyttede mig af, men egentlig var jeg også mest nysgerrig efter at se butikken. Vi har jo fulgt processen, lige siden to huse blev revet ned, for at give plads til butik og parkeringsplads.

Her i eftermiddag havde vi aftalt med Sander og hans forældre, at vi skulle følges ad over og se nærmere på den der Netto. Det var da en udmærket butik, men det var ikke den, der gjorde indkøbsturen hyggelig. Det var Sander. Han var i vældig godt humør. Hele hans lille person hoppede og boblede af humør og energi. Han fik en lille børneindkøbsvogn at køre rundt med, og det var lykken for ham. Han gik rundt i mylderet i butikken i ret højt tempo, men alligevel kunne han navigere vognen sikkert rundt uden at støde ind i nogen. Jeg var så heldig, at han godt gad at køre mine varer for mig. Undervejs fortalte han mig, hvad der var på hylderne. Der var kiks og flere kiks og brød, ost og vindruer for nu lige at nævne nogle af de varer, som Sander viste størst opmærksomhed.

Da vi skulle betale, tog Sander hjælpsomt mine varer op fra vognen. Det er sandelig ikke så dårligt med sådan en lille hjælper.

Da vi kom udenfor, kom der en kæmpestor Netto-lastbil med flere forsyninger. Den måtte den lastbilinteresserede Sander og Farfar hen og kigge nærmere på.

Alt i alt en hyggelig indkøbstur – meget sjovere end når man køber ind alene. Ren og skær hverdagshygge.