Sander var på besøg i formiddags sammen med sin far.
Sander fik hurtigt lokket Farfar med ind på gæste/legeværelset for at lege med Duplo. Inde på værelset står en sovesofa, som Sander godt kan lide både at sidde og ligge på – og især kan han godt lide at ligge på knæ foran sofaen og bruge den til køre på med de forskellige Duplo-køretøjer. Der hører også et par puder/hynder til sofaen, som let kan trylles om til en garage – så der er godt at lege.
Legen var godt i gang, da jeg gik ind på værelset og spurgte de to legekammerater, om jeg måtte låne den ene at de to traktorer, de kørte med. Svaret var et strengt: “Luk døren, Farmor!”
Nå ja, som min mor altid sagde, er det jo ingen skam at gå, når man ligefrem bliver smidt ud. Så jeg trak mig tilbage i god ro og orden.
Senere kiggede jeg ind igen, og denne gang lød det mere mildt : “Kom bare ind, Farmor.”
Vi får os mange billige grin lige i øjeblikket over de bemærkninger, Sander kommer med. Der falder et guldkorn i ny og næ.
4 kommentarer
Det er utroligt, hvad man må høre fra de små munde. Mange glæder.
Eva : Der kommer mange guldkorn fra de små 🙂
Det er så skønt, når de begynder at forme sætninger og danne egne meninger – også selv om de kan lyde noget bestemte fra sådan en lille barnemund 🙂
Hos os har Øglen netop udvidet ordforrådet med et par bandeord – det er ikke helt så sødt, men jeg har alligevel svært ved at lade være med at trække på smilebåndet, når hun surt udbryder “Av. For fann!” 🙂
Øglemor : Ja, det er rigtig dejligt, når de små kan begynde at udtrykke sig.
Du har ret i, at man helst vil undgå, at børn lærer bandeord, jeg ved bare ikke, hvordan man bærer sig ad med at forhindre det 🙂 og man må jo indrømme, at det lyder sjovt og også lidt sødt, når sådan en lille trold serverer et kraftudtryk. Det er i hvert fald svært at holde masken 🙂