I dag, da jeg kom blæsende for at nå at aflevere en pakke på posthuset, inden jeg skulle handle, inden jeg skulle … en hel masse andet, blev jeg sendt til tælling. Jeg faldt simpelthen. Jeg overså en lille forhøjning i asfalten og røg forover. Stadig med pakken i hænderne. Ned at ligge i sådan en fart.
Jeg fik vredet det ene håndled godt og grundigt, slået knæet og skrabet anklen en lillebitte smule. Alt i alt ikke noget at snakke om. Men alligevel – jeg blev simpelthen så forskrækket over pludselig at ligge der og rode rundt.
Så kan jeg lære det – hastværk er altså lastværk!
2 kommentarer
Stakkels dig. God bedring med skrammerne.
Eva : Tak skal du ha’! Det er nu ikke så slemt. Det er da bare så fjollet at have så travlt, at man glemmer at se sig for 🙂