Randi Glensbo

Jeg  passede Sander i formiddags. Vi havde det noget så hyggeligt. Vi gik tur i solskinsvejret, vi lagde puslespil og legede med Duplo.

Sander hentede også De Små Synger og bad mig om at synge om “kat”. Jeg begyndte at synge Se den lille kattekilling, men det faldt ikke i god jord. Sander sagde “Vit bum-bum”, men det fattede jeg ikke noget af. Til sidst fandt han selv den rigtige sang i sangbogen og viste mig, at det var den, han gerne ville høre. Det var Der sad to katte på et bord. Selvfølgelig!

Da endelig tiøren var faldet, og jeg sang den rigtige sang, kunne Sander slet ikke blive træt af at høre den. Hver gang jeg havde sunget sangen til ende, sagde han:”Igen!”

Så der blev skrålet igennem. Man må jo benytte sig af det, når der endelig er nogen, der sætter pris på den sangstemme, man nu engang er udstyret med. Min sangstemme er virkelig ikke god, og der er da heller ikke nogen, der har opfordret mig til at synge, siden min yngste søn var lille og godt gad at lægge øre til.