Vi har hentet Sander i vuggestuen i dag.
Han var i fuld gang med at lege på legepladsen, da vi kom. Han legede med en anden lille dreng. De havde det sjovt, og Sander så os ikke lige med det samme. Men pludselig fik han øje på sin farfar og slap, hvad han havde i hænderne. Han strøg hen til Farfar og var klar til afgang. Han var vist lidt sulten, for han kunne ikke vente til han var kommet ud gennem lågen, før han åbnede sin madkasse. Der var to madder tilbage, og de forsvandt som dug for solen.
Bagefter gik vi en dejlig tur i solskinsvejret – det er bare med at nyde de her skønne, lune efterårsdage. Efter gåturen kørte vi en lille omvej for at se nogle store traktorer, inden vi afleverede Sander derhjemme. Undevejs glædede vi os over at høre, at hans ordforråd vokser støt. Hver gang vi er sammen, overrasker han os ved at sige ord, vi ikke har hørt ham sige før.
2 kommentarer
Det er fantastisk, hvor hurtigt udviklingen går, på alle fronter. Det er så dejligt at få lov at følge med i.
Nonna : Det er en kæmpestor glæde at følge med i udviklingen – der sker så meget hele tiden.