Vi passede Sander i går og havde det rigtig hyggeligt sammen med ham.
Det er så sjovt at snakke med ham nu, hvor han efterhånden kan sætte så mange ord sammen, at han kan fortælle os om de ting, han oplever. Han kan også forklare, hvordan tingene plejer at blive gjort derhjemme, hvor de forskellige ting er, og hvad man må og ikke må.