Valg

Der er valg på programmet. Altså ikke en valggyser som når det drejer sig om at vælge de kloge hoveder, der skal styre nationen.

Snarere en slags lokalvalg. Meget lokalt.

Det drejer sig om valg mellem porcelænsvask og stålvask – eller måske silgranitvask? Overskabe eller ikke overskabe? Den ene eller den anden model i vandhane? Skuffer eller skabe? Den ene eller den anden eller en helt tredie ovn? Bordplader i træ, sten eller stål? Og meget, meget mere.

Ja, vi skal have nyt køkken. Og der er også lidt forskelligt andet, der skal laves om.

Heldigvis er vi kun to om at træffe alle de svære valg. Heldigvis er vi kun to, der skal blive enige. (Og heldigvis har husmoderen en form for vetoret, når det gælder til- og fravalg i køkkenet.)

I det nye år går det løs, så der er stadig lidt tid at løbe på. Tid til at træffe valg. Tid til at komme i tvivl. Og tid til at træffe nye valg.

Jeg glæder mig – til det er overstået. Jeg glæder mig overhovedet ikke til selve processen.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

  1. Rigtig god fornøjelse. Vores nye køkken stod færdigt forrige fredag. Desværre så mangler vi nogle udtræksbakker til to underskabe, som vi stadig intet har set til. Nu håber jeg, at konsulenten holder, hvad han lover, og at de kommer i morgen. Er jo ikke færdig med at sætte på plads (og rykke rundt) endnu, og jeg savner at få ro på tingene. Det var bestemt ikke morsomt, mens det stod på, men det er det hele værd.

    1. Susanne : Tillykke med dit nye køkken!
      Jeg glæder mig helt vildt til at få et dejligt nyt køkken – men puha hvor jeg frygter selve ombygningsperioden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *