Der har ikke været energi til de helt store armbevægelser i denne weekend. Sådan er det bare somme tider. Så trænger man til at lave ingenting og lade op.
I går nød vi en eftermiddagstur i skoven sammen med Sander og hans forældre. At gå der på en skovsti hånd i hånd med Sander er dejligt. Det er også bare om at nyde det, når det sker, for det varer som regel ikke så længe, før han trækker hånden til sig og gør opmærksom på, at han altså ikke vil holde i hånden mere.
Efter skovturen gik turen videre til Isabella Smiths butik på Hesede Hovedgård. Det er en rigtig hyggelig butik med masser af ting til hus og have – og så er der altid en kop varm kaffe på kanden til kunderne, det er jo ikke så ringe efter en rask travetur i den friske og lidt kolde luft.
Det var en dejlig eftermiddag, og bagefter var det rart at komme hjem og lade sig dumpe ned i sofaen.
2 kommentarer
Det lyder som en perfekt dag. Vejret har jo også været aldeles vidunderligt, selv om det var koldt. Høj himmel og kulde er at foretrække fremfor gråvejr og storm! Det er dejligt at bo i nærheden af skøn natur.
Nonna : Jeg er helt enig – foretrækker absolut også koldt og klart vejr. Der var virkelig dejligt i ude i skoven i lørdags.