Vi passede på Sander i tre kvarters tid i eftermiddags.
Straks, da han var ankommet, hentede han sin kost i carporten. Bagefter fandt han også den store kost, som han gav til sin farfar med besked om, at han også skulle feje. Hver gang Henrik holdt en lille pause lød det: “Farfar, fej nuuu!”
Da der var fejet godt og grundigt, tjekkede Sander lige, hvor hans andre udendørs legesager var henne. Hver gang han fik øje på en af tingene, var der stor gensynsglæde.
