Det har været en travl uge, og den toppede lige i går med pasning af sygdomsramt barnebarn.
Feber og snot til trods fik vi en rigtig hyggelig dag ud af det. Vi startede med at lave havregrød sammen. Sander rørte forsigtigt i gryden, han er vant til at få lov til at være med til at lave mad. Han syntes, det var fint nok at koge havregrøden, men da den var færdig, skulle han i hvert fald ikke nyde noget. Ikke tale om at han ville så meget som smage.
Dagen gik med at bygge togbane, bygge med Duplo, lege med biler, se tegnefilm og i det hele taget hygge. Og ikke mindst snakke sammen. Jeg skal da lige love for, at vi fik snakket.
Efter arbejdstid kom Henrik og tog over. Så klarede han de sidste par timers pasning, mens jeg tog hjem og pustede ud.
Jeg må indrømme, at jeg fandt min seng usædvanligt tidligt i aftes. Det undrer mig hver gang, at man kan blive så træt bare af at passe sådan en lille spirrevip. Heldigt, at man ikke var sådan en svækling i sine unge dage. Dengang havde jeg tre drenge at tage mig af, men det tog ikke pusten fra mig på helt samme måde. Hm, det må være fordi, man er kommet lidt ud af vanen. For det kan da næppe være alderen, der spiller ind.
8 kommentarer
Åh ja, det må helt klat være manglende vane #SMIL#
Almas mormor : Ja, det kan da næsten ikke være andet 🙂
Selvfølgelig er det ikke alderen :-)!
Jeg blev kaldt til København midt i denne uge for at passe sygt barnebarn. Vi hyggede hele dagen og tog ovenikøbet allesammen en tur på legepladsen, da hendes far var kommet hjem. Vejret var intet mindre end pragtfuldt den dag.
Men hvor bliver man træt efter sådan en dag :-)!
Nonna : Nej, jeg mener absolut heller ikke, det kan have noget som helst med alderen at gøre 🙂
Det er dejligt at kunne hjælpe, det er skønt at være sammen med sit barnebarn, og så må man tage trætheden bagefter – tiden sammen med de små er det værd.
håber det var trætheden værd at være babysitter for en dag 😉
Kirstine : Det er det hele værd – selvfølgelig er det det 🙂
Jeg bliver i hvert fald træt, når jeg skal passe børn og være babysitter, og jeg er midt i 30’erne. Så det har helt sikkert noget med vane at gøre og om man er vant til hele tiden at skulle være på.
Sarah : Jeg tror også, at det betyder noget, at det er andres børn, man passer – det er helt anderledes end at passe sine egne 🙂