I eftermiddags fik jeg et akut behov for at komme en tur i skoven. Jeg måtte bare ud og kigge på nogle nyudsprungne bøgetræer. Nyudsprungen bøgeskov er noget af det smukkeste, jeg ved.
Så vi smed, hvad vi havde i hænderne og kørte til Hesede Skov. Og godt det samme, for der var helt fantastisk skønt derude.
Vi gik en god lang tur og sugede forårsstemningen, fuglesangen og solskinnet til os.
Indtil jeg var omkring ti år, boede jeg helt tæt på skov. Så tæt, at vi børn uden videre kunne rende over i skoven og lege, når det passede os. Vi tilbragte meget tid i skoven.
I dag, da vi gik i Hesede Skov, kunnne jeg pludselig fornemme en flig af stemningen fra barndommens færden i skoven. Jeg kom til at tænke på, at vi børn havde en stor frihed dengang. Meget af tiden var vores egen. Vi var ikke konstant under opsyn af voksne, men lærte at passe på os selv og hinanden. Jeg er taknemmelig over at have den slags dejlige minder fra min barndom.
6 kommentarer
Det må have været fantastisk at lege i skoven som barn. Og sundt. Det er synd, at børn i dag ikke lærer selv at prøve kræfter med naturen (og livet), men er overvåget af velmenende voksne hele tiden. Det kan vi nu nok ikke ændre på.
Nyudsprungen bøgeskov er noget af det smukkeste:)
Eva : Det var jo en anden tid, dengang, men jeg kunne nu godt unde mange børn at opleve lidt mere frihed og have mulighed for at gøre erfaringer på egen hånd. Så jeg tror, at vi er helt enige 🙂
Sikke en god idé at tage i skoven – den er så frisk og lysende grøn lige nu. Da jeg var barn, boede min mormor lige op ad en skov, og jeg har præcis de samme minder, som du fortæller om. Ja, du har ret, man var ikke konstant under opsyn af voksne, men lærte at passe på os selv og hinanden.
Madame : Jeg tror, at det var sundt, at vi i nogen grad fik lov til at være på egen boldgade, jeg tror, det er medvirkende til, at man udvikler selvstændighed og ansvarlighed . Det var jo frihed under ansvar.
Du har ret: En nyudsprunget bøgeskov er noget af det skønneste at gå tur i. Specielt, når vejret er som nu.
Som barn boede jeg i en stor gammel præstegård med en parklignende have. Gamle træer til at klatre i, havegange til at cykle på og mulighed for mange lege. Uden opsyn! Ja tak. Men tiden er jo en anden nu, så opsyn er desværre nødvendigt langt hen ad vejen.
Nonna : Du har fuldstændig ret – tiden var en anden. Men man kunne nu godt ønske sig, at alle børn havde mulighed for at udfolde sig så frit og sorgløst som mange af os kunne dengang.