Der er ingen tvivl om, at de fleste børn – i hvert fald de mindre – godt kan lide at få lov til at hjælpe til med madlavningen. Der er heller ikke tvivl om, at det er vigtigt, at både børn og voksne får noget sundt at spise, og at det at tilberede og spise et godt måltid mad sammen er noget centralt i en familie.
Mine børn ville gerne være med til at lave mad, da de var små. Senere kneb det lidt mere. Jeg var vist ikke særlig god til at inddrage og motivere dem. Men snart er der hjælp at hente til andre i samme situation.
McDonalds står nemlig bag et projekt, der skal give både små og store i familien lyst til at kokkerere sammen. Man kan i øjeblikket deltage i en konkurrence om 10 gavekort på hver 500 kr. til Irmatorvet. dk. Man deltager i lodtrækningen om gavekortene ved at indsende sin bedste opskrift. De allerbedste opskrifter kommer med i en ny kogebog – Din og Min Kogebog – der skal inspirere børnefamilierne til at gå i køkkenet sammen og lave sund, nem og ernæringsrigtig mad til hverdag.
2 kommentarer
Det er nemlig en rigtig god idé at lave mad sammen med børnene – de synes, det er sjovt, hvis man starter, når de er ganske små.
Madame : Jeg kan stadig huske, at jeg syntes, det var dejligt at få lov til at hjælpe til i køkkenet, da jeg var lille – desværre kommer der et tidspunkt, hvor mange børn hellere vil være fri for køkkentjansen 🙂