Vi er glade for de vilde fugle i haven.
Vi fodrer dem trofast om vinteren. Vi tager hensyn til dem, når de har bygget rede på vores matrikel.
Solsorten bygger nogle gange rede i hækken, og så må vi vente med at klippe hæk, til ungerne er fløjet fra reden. Det er helt i orden med os. Carporten er et andet yndet sted at bygge rede. Vi finder os tålmodigt i gang på gang at være ved at få en lavtflyvende solsort i hovedet, når vi nærmer os vores bil.
I år har solsorten valgt at belønne os for vores gæstfrihed ved at sørge for, at vi slipper for besværet med at plukke vores ribs. Der er simpelt hen stort set ikke bær tilbage på buskene. De er blevet spist, længe inden de var modne. Vi er sandelig ikke ene om at sætte pris på dejlige, økologiske ribs.
Til gengæld har vi så fået lov til at have vores jordbær næsten i fred i år. Man kan ikke få det hele.
2 kommentarer
Hihi, det er pænt af fuglene at belønne jeres gæstfrihed ved at sørge for, at I slipper for besværet med at plukke ribs 🙂 Dejligt at høre, at I lever i fredelig sameksistens med havens fugle! Det samme kan jeg sige her …
Madame : Man må jo tage det sure med det søde 🙂