I går kørte vi en tur til Møn.
Det var så varmt, alt for varmt til at foretage sig noget særligt. Så vi valgte at køre en tur ud i det blå og nyde, at der er aircondition i vores bil.
Vi endte altså på Møn, hvor vi ganske vist har været før, men næsten hver gang på Møns Klint. Vi kom til at snakke om, at vi engang i halvfjerdserne besøgte min mor, min søster og hendes børn, mens de ferierede på Møn. Vi var lidt i tvivl om, hvor det var, de var indkvarteret dengang.
Efter min mors død gav min far mig to dagbøger, som min mor har skrevet i gennem årene. Jeg vidste, at der stod noget i en af dem om ferien på Møn, og tog bøgerne frem, for at se, om min mors optegnelser kunne kaste lys over, hvor på Møn den ferie blev holdt dengang. Der stod ganske rigtigt noget om ferien, men ikke noget nærmere om ferieboligens beliggenhed. Det gør ingenting, jeg kan bare spørge min søster om det.
De to dagbøger betyder meget for mig. Jeg tænker på, at jeg er glad for, at min mor skrev dagbog – at hun ikke havde mulighed for at skrive en blog, som jeg gør. Havde hun haft muligheden, havde hun jo nok gjort det, og så havde jeg ikke haft dagbøgerne i dag. Jeg er så glad for at læse i bøgerne – de små notater og strøtanker skrevet med den håndskrift, som jeg kender så godt.
Når jeg stikker næsen ned i bøgerne, synes jeg endda, at jeg svagt kan fornemme duften af min mors parfume.
Al den moderne teknologi er glimrende, men en blog på internettet kan efter min mening ikke helt hamle op med en dagbog med fine, tynde sider fyldt med håndskrevne erindringer.
6 kommentarer
Hvor er det fantastisk at have sin mors dagbøger. Jeg ville ønske, at min mor også havde skrevet dagbog. Bl.a kunne jeg tænke mig at læse om, da hun var au-pair i England i 1935. Jeg kan sagtens følge dig, hvad angår dagbøger kontra blogs.
Det håndskrevne er også i mit univers nr. 1. Jeg må erkende, at selv om jeg nu har tiden, hvad min mor ikke havde, så skulle jeg være begyndt for mange år siden.
Nu har jeg vænnet mig til bloggen, og derved bliver det sikkert :-)!
Nonna : Desværre begyndte min mor forholdsvis sent at skrive dagbog. Hun er vel begyndt, da hun havde samme alder, som jeg havde, da jeg begyndte at skrive blog 🙂 Hun har sikkert ikke haft tiden til det før. Jeg befinder mig selv godt med at skrive blog og siger som dig, at “derved bliver det sikkert.”
Jeg kan sagtens se, hvad du mener med, at en håndskreven dagbog er noget helt specielt, men der er altså noget fantastisk ved blogland, som en dagbog ikke kan give. Ikke en selv, i hvert fald … man bliver noget så klog og inspireret af blogland og at få respons fra andre i form af kommentarer er så dejligt. Hvis ikke vi kunne lide det, skrev vi jo nok dagbog i stedet for 😉
Ellen : Jeg er helt enig med dig i, at det at få respons på sine skriverier, er en kæmpestor gevinst i forhold til at sidde og skrive i en dagbog. For slet ikke at tale om det store fællesskab, man bliver en del af.
Men jeg er nu alligevel glad for, at min mor skrev i hånden 🙂
Hvor er det dejligt, at du har din mors dagbøger. Jeg har selv nogle af min mors og nyder som dig at læse de håndskrevne erindringer. Det er nemlig noget andet end en blog på nettet.
Madame : Dagbøger og blogs har hver deres kvaliteter. De håndskrevne dagbøger er under alle omstændigheder en skøn arv fra vores mødre 🙂